Jeg længtes – Jesus mødte mig der

Det var morgen. Jeg længtes så meget efter, at Jesus skulle fylde mig… Min egen tomhed var så uendelig – ja, tom. Og til dig vil jeg sige… hvor ubehagelig den tomhed end kan føles – det er ikke farligt, når man ved, hvor man skal gå hen…

Jeg knælede. Sagde det til ham. Sagde det ene, som jeg ønskede mig: At han måtte tjene mig! For det havde jeg brug for.

Sammen kom vi dybt ind i beretningen om brylluppet i Kana…

Jesus var til fest. Han glædede sig over familiernes glæde. Han var selv glad.

I kulissen var der krise! Vinen var sluppet op. Pinligt – ja, det kunne blive opfattet som både nærrigt og ugæstfrit… Det kunne kaste sin tunge skygge og ændre et minde fuld af glæde til et mørkt, pinligt minde, som man egentlig helst vil glemme…

Jesu mor gav sin søn sin tillid. “Gør, hvad som helst han siger til jer” (Joh 2,5). Hun vidste, hvor hun skulle gå hen…

Jesus havde kontakt til ham, som kunne forvandle vand til vin. Festen blev blot festligere, for det var den bedste vin, de nogensinde havde smagt.

Og jeg mærkede det i mit hjerte… Når jeg ser glade Jesus til fest… han glæder sig over dem… han ønsker at bevare deres lykke… han hjælper med krisen i kulissen, som de andre ikke ser… han forhindrer at det pinlige bliver pinligt… Kan jeg så nogensinde tvivle på hans ægte interesse i mig? Kan jeg tvivle på hans ønske om min glæde? Kan jeg tvivle på, at han tjener mig… Nej.

Vand til vin… ligesom hans blod blev udgydt for at rense mig og give mig liv!

Han elsker mig! Jeg vidste, hvor jeg skulle gå hen – og han mødte mig og mættede mig!