Gud fører dig til sig

Deres situation var fuldstændig håbløs. Livet var hårdt. De var under konstant pres. Andres viljer kontrollerede dem. Frihed kendte de ikke. Det var som om, at alle synapser for at kende Gud var slidt ned.

Og her møder vi en Gud, som siger: “Jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer herhen til mig” (2 Mos 19,4).

De havde været slaver i Egypten. Nu var de frie. De havde set Gud igennem det ene mirakel efter det andet. Nu stod de ved bjerget i Sinajs ørken. Gud ville give dem endnu mere. Mere af sig selv. Selve grundlaget for liv, en samfundsorden designet af ham selv.

Historien om et folk. Historien om en Gud.

Din Gud!

Din Gud – Gud – Gud som ikke har ændret sig: “Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid” (Hebr 13,8).

Tænk lige over hvad det betyder…

Om dit liv er fuldstændig håbløst. Om du er under pres. Om dit liv med Gud er slidt. Så formår han at sætte dig fri – og at bringe dig derhen, hvor du ser ham tydeligere! Han ønsker, at du skal mærke, hvor højt han elsker dig!

Dine umuligheder overstiger ikke hans mirakler. Han bærer dig, når du ikke selv kan gå.

Ja, Jesus Kristus, Gud! Fold din historie ud i vores historie. Smelt dem sammen, så dine muligheder bliver vores. Vi takker dig for, at du bærer os lige derhen, hvor du er! Tak, at du elsker os så højt!