Gud kan sammenføje to

“Hvad Gud altså har sammenføjet…” (Matt 19,6).

Ja, “de to skal blive ét kød” (vers 5)- sammenføjet af Gud.

Og hvis Gud har sammenføjet to, så gælder, at det “må et menneske ikke adskille…” (vers 6)

Åh, min Gud… hvor er det her dog uendelig langt fra meget af det, jeg ser… Mange par er adskilte, selvom de er sammen… Ikke sammenføjet i det hele taget… ja, slet ikke ét kød…

Åh, Gud, det er bare virkeligheden. Hvad tænker du om det? Kan du gøre noget ved det?

Gud… Gud, kan du sammenføje dem? Vil du?

Kære Gud… jeg beder dig for Adam og Eva… Vil du sammenføje dem. Vil du gøre det, der skal til, for at de kommer til at opleve velsignelsen og glæden ved at være ét kød…

Åh, Gud… Adam er så tit bare optaget af sit arbejde… Forberedelsen og afkastet… Han har også en tendens til at ville bestemme over Eva, som om hans vilje tæller mere end hendes… Det ene øjeblik kan det se ud, som han elsker hende – ja, som han vil ofre sit eget liv og sin egen fremtid for hende… men det næste øjeblik hænger han hende ud – ja, og giver hende skylden for noget, som er hans eget ansvar…

Og Eva, kære Gud… Hun glider væk fra Adam… Hun går sine egne veje… følger bare sin egen lyst… Børnene kæmper hun for og er i stand til at bære en smerte så stor for deres skyld… men hun tager ikke Adam med ind i det rum, hendes ejerskab i forhold til børnene og hendes tilfredsstillelse ved deres kærlighed er ikke fælles med Adam… Måske er de nogle gange et substitut for Adam… Hun er så… ja, modsætningsfyldt… samtidig med at hun virkelig begærer Adams kærlighed – så magter hun ikke at elske ham, som han er…

Åh, Jesus – du som selv har sagt: “For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt” (vers 26). Gud, du må forene Adam og Eva! Du må sammenføje dem! Det, som ikke er muligt for noget menneske – ikke engang for dem selv – det må du gøre – med deres hjerter! Lære dem at elske… Elsk dem, så de kan elske…