Fra sabbat til sabbat lige ind i evigheden!

Jeg var i kirke. Det var sabbat. Som altid elskede jeg at være der… Som altid nød jeg i den grad at have lagt alt det daglige væk for et døgn. Her var jeg. Blandt andre troende. For fællesskab med mennesker, fælles om fællesskabet med Gud, og så den dybe glæde over HAM, som har givet mig sådan en dag, hvor alt andet slippes for en stund…

Det begynde med den fuldendte skabelse: “Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte” (1 Mos 2,1-3).

Og vi er på vej mod den store, evige sabbatshvile; den kommende evighed: “Altså venter der Guds folk en sabbatshvile” (Hebr 4,9).

Og der sad jeg i kirken. Jeg tænkte på den lange lige linje af sabbatter fra skabelse til evighed. Jeg tænkte på, at jeg nu var en uge nærmere evigheden. Jeg frydede mig over denne oase i tid, givet mig af Jesus – til min nydelse her og nu, særligt samvær med min elskede Jesus og ekstra tid til at være sammen med hinanden… Og samtidig som en stor kærlighedserklæring fra HAM til mig:

“Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for også I skal være, hvor jeg er” (Joh 14,3).

Line… husk på denne sabbat, hvordan jeg en gang skabte det hele – nu er jeg ved at gøre klar til at genskabe det hele! Tænk, på den gang… en fuldendt have som hjem, livets træ til evig styrke og jeg var der sammen med dem… Det er jeg ved at gøre klar til dig – du vil en dag bo sammen med mig det skønneste sted – så herligt, at du slet ikke kan forestille dig det… du vil se livets træ blomstre smukkere end din vildeste fantasi, tolv gange om året – og du vil smage min kærlighed, når du spiser dets frugt… Der skal du og jeg være sammen altid – ja, aldrig, aldrig skilles mere…

En dag så er det min virkelighed: Lige nu! Uge efter uge minder sabbatten mig om den sabbatshvile!