Ser du stjernerne? … i livet…

Midt i en årstid med meget mørke, så er det fantastisk at komme ud, når det er klart og se alle stjernerne. Hvem har ikke sagt til en anden: Se, hvor er det flot med alle stjernerne! Når det er stjerneklart, har jeg faktisk aldrig hørt nogen sige: Ser du den mørke himmel?

Wau – det kan vi måske tage med os i livet: Se ikke på mørket – se på stjernerne! Og stjernerne ses nu en gang bedst når det er mørkt…

En gang kiggede nogen så meget på stjernerne, at de så Jesus. Ja, det er historien om de vise mænd fra Østerland – og tænk, Gud ledte dem – gennem deres interesse for stjernerne – til Jesus: “Vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham” (Matt 2,2).

Det var ikke nogen helt almindelig stjerne – den flyttede sig: “Og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var” (vers 9).

Åh, Jesus… jeg takker dig for alle de velsignelser du giver mig! Små og store ting som gør mig glad. At jeg mærker din hånd – ja, også i mørket… Det sker, at en eller anden sender mig en hilsen eller en sang, hvor jeg tænkte, at der brugte du den person. Tak. Eller at solen pludselig skinnede på min tur som om, det var dig selv, som varmede mig. Eller når du giver mig et ord fra din bog, som rammer lige præcis min situation. Tak, tak min elskede Jesus.

Tak, Jesus – jeg ser stjernerne! Og når jeg ser dem – så ser jeg dig…

“Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor, Maria, og de faldt ned og tilbad det” (vers 10-11).