Guds ledelse i mit liv – jeg forstår det ikke…

Jeg havde en gammel bibel fremme – ja, den ligger fast på mit skrivebord – og nu sad jeg lige der og ville finde et par vers til en anden…

Jeg bladrede rundt… og Gud havde også noget lige til mig! Til mig som har så mange ting i mit liv, hvor jeg virkelig gerne vil kende Guds vilje… Måske har du det også sådan?

Nogle gange kan jeg nærmest beskrive det som om, at jeg har opgivet det med at kende Guds vilje… Nej, nej – altså ikke i dybden opgivet – men opgivet at forfølge det at kende hans vilje – men i stedet blot fokusere på ham! Kan du se forskellen?

Når jeg bliver meget optaget af det med at kende Guds vilje, så kan jeg faktisk blive helt utrolig jeg-fokuseret. Det bliver ligesom mig, der skal regne Guds vilje ud – og evt. nogle geniale skudsikre bønnesvar, som jeg kan bede om for at blive bekræftet… Pyha! Det er der sjældent meget fred i. Og – derfor er jeg nået frem til, at det bedste faktisk er at opgive det! Jep, denne gang mener jeg opgive – for i min overgivelse til ham, så ligger der helt lavpraktisk, at jeg må opgive mit…

Og det virker, kan jeg hilse at sige – og med det mener jeg: Jeg bliver fyldt af fred indeni.

Nu så jeg det så skrevet i Ordsprogenes Bog, et vers jeg havde understreget – lige den proces, som Gud har gang i, i mit liv:

“Det er Herren, der styrer en mands gang,
hvordan kan et menneske så forstå sin vej?”
(Ord 20,24)

Nemlig. Gud og jeg arbejder på, at jeg slipper det med at “forstå”… Jeg gætter på, at du ved, hvor svært det, kan være!

Men – hold ud! Opgiv det med at forstå! Bare giv Gud plads… det er fredfyldt, det er forunderligt, det er fuld af glæde – og du er ikke i tvivl om, at du er på hans vej!