Venskabet med hende er sødt for mig!

Gud ved lige præcis, hvordan det opleves – ikke mærkeligt, han har jo skabt os sådan… Sådan her:

“Olie og røgelse glæder hjertet,
og venskabets sødme styrker sjælen.”
(Ord 27,9)

Ja…

… jeg skrev verset til hende i et fødselsdagskort. Og jeg skrev, hvor glad jeg var for, at det lige præcis var hende, der kom (sådan sagde min far en gang til mig på min fødselsdag… så for mig er det en enorm kærlighedserklæring)…

… jeg skrev ting i kortet, som vi gør sammen – og som betyder så meget for mig – fordi hun betyder så meget for mig…

Venskab. Det er virkelig en glæde og en sødme.

Jeg elsker, at Gud har skabt mig sådan! Jeg mærker, hvor godt relationerne gør mit hjerte. Jeg mærker glæden sammen med et andet menneske lægge sig som en blød varme rundt om alt i mig… Totalt dækket af denne kærlighed, mærker jeg ikke det, der gør ondt…

Wau! Hørte du det?! Jeg tror, det er guddommeligt – det er kærlighed! Lige fra Gud! Det er den kærlighed, som læger alt det i sjælen, som gør ondt…

Tak, min kære Gud… tak fordi du virkelig har givet mig mennesker omkring mig, som elsker mig, og som jeg kan elske… Det gør mig så godt… Tak! Det ved du… jeg elsker, at du har skabt mig sådan! Og jeg beder bare om mere af dig! For du er kærlighed… Fyld mig til overflod, så jeg kan elske ud i alle mine venskaber… og også den, som (endnu) ikke har en ven…