Overvældende glæde – som jeg ikke fortjener

Aj, det er virkelig mærkeligt… Et af de øjeblikke hvor jeg bare er totalt fyldt af glæde og taknemmelighed over relationer og oplevelser – og så tænker jeg ligesom… Tænk, at jeg får så meget glæde i mit liv, tak Gud, at du giver mig så meget… hvorfor lige mig… jeg har da ingenting gjort, for at al den lykke skulle tilfalde mig…

Og i næste åndedrag tænker jeg: Nej, netop – det handler jo ikke om, at jeg har gjort noget… eller fortjent noget… Det er virkelig bare Guds enorme gaver til mig – fordi han elsker mig! … Og så frydes jeg endnu mere!

Og jeg kommer til at tænke på dette vers: “Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft!” (Rom 15,13). Den dybe glæde – som Gud nogle gange giver mig – midt i og sammen med alt muligt dejligt i mit liv … og andre gange midt i noget som er svært…

Begge dele er stort. Lige i dette øjeblik er det alt det dejlige, der fylder… og mine tanker går til et vers mere:

“Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift” (Matt 6,33). Det føles lige præcis sådan! Jeg er Guds! og så giver han mig bare så meget, som gør mig så glad…

Suk… mange suk… af glæde!

Og til dig vil jeg bare sige: Giv alt til Gud – lad ham tage sig af alt – og virkelig: sig tak under alle forhold (1 Thess 5,18), for Gud er med! … Jeg er sikker på, at Gud også vil folde en masse glæde ud i dit liv! … og jeg glæder mig til at høre historierne…