Fryd dig over din frihed

Hun viste mig sit værelse. Hun var flyttet hjemmefra og manglede i grunden rigtig meget – bord, stol, lamper, pynt – ja, alt muligt. Men det var ikke det, som fyldte noget. Hun var glad. Glad over at have sit eget. Med klare tanker og visioner om, hvad værelset ville blive til. Og næh, hun var overhovedet ikke i protest mod det, hun var flyttet fra… men hun nød bare, at hun nu kunne bestemme selv…

Fryden over friheden!

Ja – og det er vi skabt til. “Til den frihed har Kristus befriet os,” (Gal 5,1) skriver Paulus – om mennesker befriet fra syndens trældom.

Vi er ikke skabt til at være underlagt nogen…

Nåh, men hvad med Gud? spørger du måske… Og jeg svarer: Selv ham er vi skabt til at bøje os for – i frihed, med vores hjerter, fordi vi kender ham og gerne vil bøje os.

Jeg er med på, at det i denne verden nemt kan blive grumset – derfor siger Paulus også: “I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed” (Gal 5,13).

Frihed og egoisme er ikke det samme. Vi er skabt til at fryde os over friheden, at vi selv kan træffe valg. Men det betyder ikke, at vi ikke kan indgå i fællesskaber, hvor også andre bestemmer noget. Paulus skriver det tilmed så stærkt: “Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud” (Rom 13,1) – vi vælger at underordne os, vi viser respekt fra hjertet.

Læg din frihed frem for Herren med et frydefuldt hjerte og med bønnen: Gud, vil du vejlede mig i, hvordan jeg varetager min frihed – til din ære!

Jesus brugte sin frihed – på den vildeste måde, for at tjene os i kærlighed og fordi han ville ære Gud – han “tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors” (Fil 2,7-8). Som en fri mand gik han i døden – selvom mennesker havde bundet ham…

Sådan er den gudgivne frihed!