Sådan sender Gud dig i dag

Gud, også jeg er tiltrukket af den brændende busk, hvor du er. Jeg må tættere på… og jeg hører din stemme: “Tag dine sandaler af, for et sted, du står på, er hellig jord” (2 Mos 3,5), Gud jeg betages – tænk, stedet her er helligt, fordi du er. Og du er her – sammen med mig! Åh, min Gud – jeg elsker din nærhed.

Mit hjertet knæler, mine fødder er bare, mit sind er åbent, jeg lytter:

“Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud” (vers 6). Åh, mit hjerte fryder sig: Du er alle løfters Gud! Du er den Gud, som altid har åbenbaret dig for mennesker! Du er den, som har mere forunderlige planer for mennesker, end de selv kan tænke. Og her er du – sammen med mig – og du åbenbarer dig igen – denne gang for mig. Jeg lytter:

“Jeg vil sende dig…” (vers 10) – Gud, hvad sender du mig med? Jeg står her på bare fødder og har ingenting…

“Jeg har set mit folks lidelse” (vers 7) – Gud, vis mig det, du ser! Giv mig det, som du vil give dem! Vis mig hvem, jeg skal gå til!

“Jeg har hørt deres klageskrig” (vers 7) – Gud, giv mig ører, der hører som du. Hvis nødråb er det, jeg skal lytte til i dag?

“Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde” (vers 7) – Gud, hvem lægger du på mit sind? Sådan rigtigt – ikke flygtigt, så jeg har glemt det i morgen… men forankret i mit hjerte…

“Jeg er kommet ned for at redde dem… og føre dem” (vers 8) – Min kæreste Gud, må jeg virkelig få lov til at være med?! Med som fødselshjælper så en anden sættes fri til et nyt liv… Jesus, jeg begejstres… at være så tæt på det, du gør…

“Jeg vil sende dig…” (vers 10) – Ja, det hører og mærker jeg – og jeg frydes… Gud, hvad sender du mig med?

“Hvad er det, du har i hånden?” “En stav” (2 Mos 4,2). “Hvem gav mennesket en mund? Hvem gør stum eller døv, seende eller blind? Er det ikke mig, Herren? Gå nu! Jeg vil være med din mund og fortælle dig, hvad du skal sige” (vers 11-12).

Sådan sender Gud dig i dag! Med det du har i hånden for at gøre noget med det, du ser og hører. Gud vil velsigne dig. Gå nu!