Han har dækket op, inden jeg kommer!

Det var morgen… Jeg knælede ned ved min røde sofa… Længselfuld og glad… : Gud, jeg ønsker bare at være sammen med dig, bad jeg, jeg beder dig bare om, at du åbenbarer dig for mig…

Det var stille… jeg var stille… og jeg mærkede: Gud er her i stilheden sammen med mig… denne morgenstund; mere glæde fyldte mig, og hans fred… og jeg kom til at tænke på mannaen.

Mannaen som Gud gav israelitterne i ørkenen. Hver morgen, når de kom op, så lå mannaen som “et finkornet lag ligesom rim på jorden” hen over ørkenen (2 Mos 16,14). Ja, og det er den samme Guds gaver, jeg kommer op til! Han har dækket op, inden jeg kommer…

“Hver morgen samlede de så meget, som hver især kunne spise” (vers 21), ja, nu til morgen vil Gud fylde mig op med lige præcis det, som jeg kan spise nu… Min længsel møder hans svar! Alt fra ham!

Nogen spurgte Jesus: “Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen” (Joh 6,30-31). Og Jesus udfoldede betydningen af brødet fra himlen: “Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden” og ligesom mig bad også de: “Herre, giv os altid det brød!”

Og nu kommer vi til svaret, som jeg også mærkede i mit hjerte, tegnet på at Gud selv er lige her: “Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste” (vers 35).

Ja! Det sker virkeligt! Morgen efter morgen mærker jeg, at han mætter mit hjerte ud fra sit ord. Og ofte mættes jeg sammen med dig… for det er jo også nogle af de tanker, som vi deler sammen her…

Om mannaen stod der: “Når solen begyndte at brænde, smeltede det” (2 Mos 16,21) – og nu min oversættelse: Gå ikke glip af morgenmåltidet med Gud! Han har gjort det klar – spring ikke over…