Glem aldrig at du er skabt i Guds billede!
Ved min seng har jeg også denne Bibel stående: The Life Recovery Bible. Genopretning. Genopretning af livet. Det er en Bibel, som tager udgangspunkt i, at det er gået galt. Ikke bare på den store scene… på forsiden af den står nok så sigende: Personal size… Ja, det handler om bogens fysiske form – men også om indholdet:
Genopretning af mit liv. Genforeningen mellem mig og livets kilde. Genopretningen af en nær forbindelse mellem Gud og mig. For det er også gået galt i mit liv…
Gud først… derfor kom han… ja, det så nærmest ud til, at han satte mig først… Jesus, der bøjede sig ned og tjente mig…
Glem det aldrig: “Gud formede mennesket, så det lignede ham” (1 Mos 1,27). Og det vil han stadig – forme dig, så du ligner ham!
Ups… men jeg vil ikke laves om! tænker du måske… heller ikke af en gud!
Nå, spørger jeg, vil du være sammen med ham – Gud – hvis du får lov til bare at være dig selv?
Bibelen viser os beretninger om mennesker, som var mere sig selv efter at de havde mødt Jesus. I ham mødte de en kærlighed, de aldrig havde mødt før – og hele deres sind og krop reagerede på oplevelsen af at være elskede. De strålede! Kærligheden strålede ud af dem – og de lignede ham, som elskede dem først! Fri til at være, fri til at leve, fri til at elske.
Genoprettede til livet. I et forhold til Jesus, livets kilde.
Gud blev menneske for at komme dig helt nær og elske dig… Begynd med at tage lille baby Jesus i dine arme, indsug al hans nuttethed, elsk ham… og der sidder du og kan være helt dig selv – med Gud i favnen…
(Bibeltekst fra Bibelen 2020, Bibelselskabets Forlag)