Mærkeligt – men der er liv i det!

20 år det er da også noget. I dag er det 20 år siden min far døde. Helt uventet. Alt for “ung”, men det viste sig, at hjertet ikke kunne mere.

20 år – og ikke glemt. Den 22. december bærer på en særlig måde mindet. Og når jeg tænkte over, hvad jeg ville dele her den 22. december 2021 – ja, så måtte min fars død med. Det lå ligesom længst fremme i sindet, som noget vigtigt.

Vigtigt – fordi jeg holdt af ham. Når jeg tænker på ham, så varmer jeg mig ved hans kærlighed til mig. Der er særligt en sætning, som jeg nyder at huske med hans stemmes betoning: Tillykke Linepige, hvor er jeg glad for, at det var dig, som kom! Det sagde han til mig et år på min fødselsdag. Han elskede mig først.

Nu er hans stemme tavs… Ikke mærkeligt – han er jo død.

Der er noget andet, som er mærkeligt: Jesus døde – men lever. Næh, i kristent perspektiv har vi for længst vænnet os til tanken – men helt ærligt – da jeg så min døde far, så virkede det overhovedet ikke nærliggende, at han skulle rejse sig op og leve videre…

Og der er så meget andet mærkeligt omkring Jesus: Gud inde i en kvindemave. Født til at dø (selvom vi de facto på en måde kan sige det om os alle sammen…). Og imens han levede, gik han på vandet, stillede stormen, helbredte, mættede masser af mennesker med en drengs madpakke og ja, vakte nogle døde til live igen.

Det sidste er faktisk det vigtigste. Virkelig vigtigt på den lange bane: For er vi døde, så er der ingenting. Det gælder også i livet, er vi døde indeni – så lever vi ikke rigtig…

Og lever du med Jesus nu – så kan du også fornemme hans stemme nu. Jesus er ikke tavs. Og du kan kigge på ham når som helst og blive varmet af hans kærlighed – og han kommer dig nær i virkeligheden gennem sin Hellige Ånd. Han elskede dig først – og fordi han stadig lever: Han elsker dig uendelig højt!

Tænk på det når du i juledagene ser eller møder noget, der minder dig om det, der skete med Jesus for et par tusinde år siden… Tænk på at han lever og elsker dig i dag! At han vil give dig liv i livet – nu!

“Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde…” (Luk 2,6) – og du er født til at kende ham – nu!