Gud, send gerne et menneske…
Bønnestund. Sammen med Gud. Det er dejligt, at være sammen med Gud. Men kender du ikke behovet for også at være sammen med et menneske? Trangen til at dele med en, som man kan se og mærke. Den desperate ensomhed ved at være alene om det. Hyggen ved at være to om noget. Glæden over at mærke Guds kobling af os to.
Kære Gud, jeg længes sådan… send gerne et menneske… et menneske jeg kan dele liv med… et menneske jeg kan le og græde med… et menneske jeg kan gøre sjove ting med – det bliver bare så meget sjovere, når man gør det sammen… et menneske, jeg kan bede med – ja, så vi kan holde hinandens arme oppe… Gud, tak for dig! Men send også gerne et menneske…
Du er skabt sådan! Adam oplevede, at han var alene, inden Gud skabte Eva. Og Gud sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en, der kan stå ved hans side” (1 Mos 2,18).
Send gerne et menneske… og tænk, Gud sendte Jesus – han kom selv som menneske!
“Det, Gud sagde, blev menneske i kød og blod og slog sig ned hos os, og vi så hans guddommelighed. Han var Guds eneste søn, fuld af Guds kærlighed og sandhed” (Joh 1,14).
Send gerne et menneske – og han kom selv. Han kom og delte liv med mennesker, han lo og græd sammen med mennesker, han bad med mennesker… og ja, selv han kunne opleve ensomhed blandt mennesker og længes efter et menneske, der forstod ham…
Jesus ser dig! Han forstår alt, hvad du oplever og mærker. Han har skabt dig til fællesskab og nærhed. Han forstår at sende et menneske… og så kommer han også til dig, selv!
(Bibeltekst fra Bibelen 2020, Bibelselskabets forlag)
