Giv din ensomhed til Jesus

Julen står for døren. Hyggen har hængt i luften længe. Lyskæder og brændte mandler, butiksvinduer fyldt med gaveforslag og smukke dekorationer, tilbud på alle juleklassikerne så vi er sikret rødkål, ris a la mande og mandelgaver.

Julen er en tid for fællesskab. For familiehygge.

Men da jeg ryddede op i går stødte jeg på en lille historie, jeg har gemt: Ensom i julen. En forunderlig historie om en enke, som skulle være alene den første jul. Ensom. Men naboerne havde set hende, og hun fik både en hundehvalp og en invitation til at besøge naboerne.

Set.

Kære du, som er ensom. Ensom fordi du er alene. Eller ensom blandt andre. Du er set af Gud! Giv ham din ensomhed… måske vil han overraske dig med noget i denne jul, som du ikke havde forventet… Måske vil han give dig ideer til at overraske en anden…

“Olie og røgelse glæder hjertet,
og venskabets sødme styrker sjælen.
Svigt ikke din ven og din fars ven,
gå ikke kun på din ulykkes dag til din brors hus.
Hellere en nabo i nærheden
end en bror langt borte.”
(Ord 27,9-10)

Kære Jesus, vi giver al vores ensomhed til dig… Den, som rører os i vores mørke øjeblikke, men også den som vi mærker, når vi tænkte, at alt skulle være godt… Jesus, fyld os med dig så selv, så vi ikke er så tomme indeni… Send gerne et menneske… Send os til et andet menneske… Giv os velsignelsen ved fællesskab. Fællesskab med dig. Fællesskab med hinanden.