Lyder dette som et fedt liv?

“Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste” (Luk 15,22-23).

Lyder det som et fedt liv – ja, det synes jeg!

Gud giver mig den fineste festdragt på. Jeg kan leve mit liv fra så smukt og stærkt et afsæt. Klæder skaber folk, siger man, og her får jeg lov at leve mit liv beklædt fra det himmelske væveri! Smukt. Min sjæl fryder sig… jeg er svøbt i hans kærlighed, dækket af skønhed fra hans hånd.

Gud sætter en ring på min hånd. Som en signetring får jeg ansvar og autoritet som himmelens ambassadør, ja mere end det, som en kongedatter, medregent med universets skaber og konge, Gud. Det er intet mindre end ufatteligt. Tænk at være så tæt med Gud i hans værk.

Gud giver mig sko på fødderne. Mine fødder svæver. Jeg går i en tjeneste, som ikke er tung, fordi den er båret af ham i mit liv. Jeg går på en vej, som ikke er fyldt med usikkerhed eller bekymring, fordi det er hans vej for mig.

Jeg synes, at det lyder som et fedt liv! Virkelig!

Og tænk så lige på optakten til dette vers: Der kom en synder! Ja, faderens søn kom brødebetynget, nedbrudt, opbrugt, slidt, træt, sulten og meget ulykkelig “hjem”. Hjem til det hjem, som han havde forladt i trods – og som han nu aldrig forventede at få del i igen. For han havde misset alt! Spildt alt! Svigtet alt!

Snavset og forpint, tynd og kun med håb om en bid brød og et job, hvor han kunne fortjene… fortjene bare lidt…

Han havde forberedt sine ord til far: “Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere” (vers 18-19).

Men inden han nåede hen til sin far, ja inden han nåede at sige noget som helst, skete følgende: “Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham” (vers 20).

Sådan elsker Gud dig! Gud favner dig og kysser dig – inden du er blevet vasket! Inden du har bekendt et ord! Du skal ikke fortjene noget som helst… det fede liv er det liv, som han ruller ud for dig… Det er livet, hvor han favner dig i nåde og med sin kærlighed… Det er tjenesten, som han sender dig i: Du er værdifuld og brugbar!

Kom… Lyt… Han elsker dig så højt!