Når mennesker er hårde ved dig…
Ja, så gør det ondt. I Esajas Bog kapitel 51 lagde jeg mærke til, hvordan Gud vil hjælpe os, ja sætte fri os af at blive så påvirkede af et andet menneskes dårlige adfærd overfor os.
“Vær ikke bange for menneskers hån og spottende ord.”
Fordi: “I ved hvad retfærdighed er,” I har “min lov i jeres hjerter.”
Og: “Min retfærdighed varer evigt, min frelse gælder fra slægt til slægt.”
Med andre ord: Hvis et andet menneske håner dig, så ved du i dit hjerte, at du har givet dig selv til Gud. Ja, endda om hånen rammer noget sandt i din fortid, så er Gud den, som har frelst dig og dækket dig med sin retfærdighed.
Så – vær ikke bange: deres hån kan ikke røre sandheden om dig.
(Vers 7-8).
“Hvorfor er I da så bange for dødelige mennesker, der visner som græsset og snart er borte.”
Det behøver vi ikke, for “Herren siger: Jeg er den, der trøster jer.”
Og: “Hvordan kan I glemme jeres Skaber, som udspændte himmelhvælvingen og grundlagde jorden.”
Med andre ord: Et andet menneske kan ikke slå dig følelsesmæssigt ud, når Gud fylder dig med sin trøst. Og Gud kan med sin stærke skabermagt skabe alt det i dig, der skal til for heling, og for at “truslen” ved et andet menneske preller af og ikke rører dig.
Så – hold fast i sandheden om, at Gud vil sætte dig fri for frygt for mennesker – tænk på ham, som skaber det i dig, som ikke er.
(Vers 12-13).
“Hvorfor vil I stadig leve i frygt i for jeres vrede undertrykkere?”
Fordi der er håb: “Snart skal I befries fra jeres lænker. I skal ikke dø i fangenskabet, og I kommer ikke til at sulte.” “Jeg bestemmer over havets brusende bølger.”
Med andre ord: Det er fuldstændig imod Guds principper, at et menneske undertrykker et andet. Gud sætter grænser for mennesker, ligesom han gør det for havet. Gud vil sætte dig fri for frygt, så du ikke skal være fanget i andres menneskers mening om dig. Og Gud sørger for, at du ikke vil sulte – også mentalt, følelsesmæssigt – du vil ikke krakelere, men være mættet med liv.
Så – koncentrér dig om nærheden med din befrier, i stedet for blive i frygten for den, der presser eller undertrykker dig.
(Vers 13-15).
(Bibeltekst fra Bibelen på hverdagsdansk, Scandinavia Forlag)