Et løfte til dig som ikke orker
Ja, jeg kunne også have skrevet til dig, som er slået ud, udkørt, træt…
Jeg fik øje på et vers, som jeg har streget under i min bibel:
“Jeg heler dine sår,
læger dig efter de slag, du fik.”
(Jer 30,17)
Gud ser det ikke blot, han ved det ikke blot, han lindrer ikke blot – han læger. Du bliver rask. Rask på sjælen. Det modsatte af nedbøjet. En lægedom hvor man kommer videre fra stedet, hvor man ikke orkede mere. Man bliver i stand til at leve.
Jeg har streget flere vers under:
“Men du, min tjener Jakob, vær ikke bange, siger Herren,
Israel, lad dig ikke skræmme,
for jeg bringer dig frelst hjem fra det fjerne,
dine børn fra fangenskabets land.
Jakob kan vende hjem og leve roligt og trygt,
ingen skal jage ham bort.
Jeg er med dig, siger Herren,
og jeg vil frelse dig.”
(vers 10-11)
At være bange. Skræmt. Frygt. Det er typiske følelser, som vi møder det sted, hvor vi ikke orker… Der, hvor vi ikke magter og ikke har det, der skal til, for at løfte os op.
Gud har det! Og ordet hjem siger det… Hjem, det er stedet, hvor vi er trygge. Der hvor vi kan hvile ud. Stedet med lys i vinduerne, varme, et tæppe at putte sig i, varm kakao, kærlighed, glæde…
Ja, jeg ved godt, at hjem her i verden ikke altid er sådan… Men dette er hjemmet, som Gud fører os til. Og her er det bare meget bedre! Og hvor Gud er, så begynder det hjem allerede nu…
Hjemme hos ham, der lader vi op og heles – så vi orker det næste skridt!
… og læg så lige mærke til: Gud gør det – han bringer dig hjem! Om du endda er meget langt væk – så selve rejsen derhen synes helt umulig… Om du oplever dig i et fangenskab, du ikke kan komme ud af – Gud sætter dig fri!
Han er den, der frelser dig – ikke blot til at orke livet – men til at leve det trygt og med glæde!
2 kommentarer
Annette Hanberg
Hvor er det stærkt det du skriver. Vi ved det er sandt og må vi formå at gribe om det og tage det til os. Guds fred Line
Line
Tak, Annette! Guds fred til dig også!