Ikke med frygt – men med et barns rettigheder

Dem, er vil være noget, vil gerne have følgere. Og nogen, der oplever at bestemme over andre, oplever at de har magt. Det er ikke altid godt på den anden side. Vi kan godt føle frygt for dem, vi følger… Eller frygt for dem, der har magten… Eller frygt for dem, der bestemmer over os…

Her er en anden situation: “Alle der lader sig føre af Helligånden, er Guds børn. Den gør jer ikke til slaver der er bange for Gud, men giver jer status som Guds børn” (Rom 8,14-15).

Børn. Uden frygt for deres far. Sådan en relation får vi med Gud.

Ikke alle såkaldt nære familierelationer i denne verden er uden oplevelsen af frygt. Børn oplever frygt for deres far: Er han sur i dag? Slår han mig? Skælder han ud? Eller for deres mor: Synes hun ikke, at det er godt nok? Kærester og ægtefæller kan have relationer, hvor frygt er en del af det: Ignorerer han mig? Ser hun ned på mig, hvis jeg græder? Taler hun grimt om mig? Kritiserer han mig?

Sådan er det ikke med Gud. Gud giver os en relation med sig selv, hvor vi kan være totalt trygge. Fri for frygt. Med et barns rettigheder.

Et barns rettigheder – er det ikke noget a la: Lige ud. Uden filter. Nu.

Far, jeg holder det ikke ud – gør noget. Hjælp mig nu. Kom og se. Jeg kan ikke gå mere. Jeg kan ikke sove. Jeg kan ikke finde ud af det. Jeg er træt. Jeg er sulten. Vil du hente noget vand til mig? Jeg hopper nu – grib mig.

Se det for dig – dig selv: Båret af far. Siddende på skødet af far. Puttende dig ind til far. Far der gør det, du ikke kan. Far der beundrer og glæder sig over det, du viser ham. Far der krammer dig. Far der giver dig din livret. Dig som falder i søvn i fars arme.

Alle de skønne billeder kan noget – også for den voksne der kender til frygt – og længes efter en relation uden frygt!

Gud er her for dig!

(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)