De dør som fluer omkring mig – de har fuldført livet!

Måske var du med i går, da jeg foldede dødens ækle fjæs ud. Og lad mig bare sige – der er så mange, jeg kender, som mister en forældre, eller der er jævnaldrende, der pludselig dør af en grum sygdom… Huf, jeg er åbenbart kommet i den alder med det segment tæt på mig…

Men jeg er kommet til at glæde mig over, at Jesus altid er i stand til at se noget andet end det, som er lige for øjnene. Han ser hjerterne, og han ser også det, som mennesker kan blive sammen med ham. Og han elsker bare hvert eneste menneske!

Og han har også givet os et perspektiv på døden, som er smukt!

Min morfar satte ord på det for mange år siden (han er også for længst død). Han gik i en kirke, hvor der lå et plejehjem lige ved siden af. Så der var hele tiden nogen som døde. Han sagde: Ja, man kan jo sådan set næsten misunde dem – for nu har de fuldført løbet – og det næste, der venter dem, er Jesu genkomst.

Og det havde min morfar ikke selv opfundet… det står direkte i Biblen, hvor Paulus siger med en nærmest poetisk skønhed:

“Mit blot skal snart udgydes,
og tiden er inde, da jeg skal bryde op.
Jeg har stridt den gode strid,
fuldført løbet og bevaret troen.
Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente,
som Herren, den retfærdige dommer,
på den dag vil give mig – og ikke mig alene,
men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst.”
(2 Tim 4,6-8).

Fuldført. Det er smukt! Det er stærkt! Det er det ultimative mål med at være i denne verden – og så kan livet og døden være som det være vil – måske med visse grimme kapitler i menneskers øjne, men smukt i Guds.

Sådan vil jeg leve! Ja, så jeg fuldfører løbet! Og helt ærlig – så er døden jo bare en parentes…

… som selv Jesus gik igennem! Og han stod op ad graven – og en dag tager han mig med… og enhver anden, som har taget imod ham! Døden kan ikke holde en eneste fast, som Jesus giver liv!

Vidunderligt! Halleluja!

Jeg ser det… den gamle, svage tante eller onkel… har næsten fuldført! Stor respekt! Nok et svagt menneske – men favnet af Guds kærlige arme… han kender sine, og han slipper dem aldrig!