Gud viste mig, at han så mig!

Det var nat. Jeg havde været ude at spise den dag og havde fået noget, min krop ikke var så begejstret for – så nu lå jeg vågen. Træt – og pludselig var det andre vanskeligheder, som fyldte mit sind…

Jeg står op, tænkte jeg, jeg må lige ha’ et møde med Gud, læse hans ord, overgive alt dette til ham – og så kan jeg måske sove bagefter…

Jeg bad til Gud: Kære Gud, vil du vise mig, at du ser mig… ligesom Hagar fik lov at opleve, at du så hende…

“Hagar kaldte Herren, som havde talt til hende, ‘Du er Gud, der ser’. For hun tænkte: ‘Har jeg virkelig på dette sted set ham, der ser mig?’ “ (1 Mos 16,13).

Det blev et skønt møde med min elskede far! Han tog enhver bekymring, løftede mit sind og fyldt af glæde gik jeg op i min seng igen.

Jeg lå lidt… og pludselig var tekst og melodi fra en sang i mit sind, en som jeg ikke har tænkt på mega længe…

Min Gud er så god, og han alting formår.
Han svarer på spørgsmål, du ikke forstår.
Om alt virker håbløst, og du ser dig dømt,
så vid at i himlen er du aldrig glemt!

Gud ved om alt, du synes er så svært.
Gud ved om alt, som rammer dig så hårdt.
Han kender al den nød, som brænder i din sjæl.
Gud ved om alt, og han gør alting vel.

Set af Gud! Jeg følte mig så set af Gud. Favnet af ham faldt jeg i søvn…

… Gud ser dig! Uanset hvad du er i lige nu!