Mødet med hans rigdom af godhed

Jeg begynder på at læse Romerbrevet det andet kapitel med en bøn om, at Jesus må være mig nær. Hvordan vil han være, hvad vil han sige, tænker jeg, hvis han står her foran mig lige nu?

Det er en voldsom passage… om mennesker, der dømmer andre mennesker, og samtidig faktisk fordømmer sig selv. Ja, så selv Guds dom rammer dem en dag…

Men midt i alt det ser jeg Jesus. Han står der stille og længselsfuldt… åh, ville du dog bare tage imod mig… han rækker ud:

“Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse?” (Rom 2,4).

Hans stemme igennem teksten…

Min favn er fuld af godhed – se på mig, og du vil blive omvendt fra din selvretfærdighed, dine domme over andre vil smelte bort, og du vil selv blive sat fri…

Se på mig… år efter år er jeg overbærende… jeg møder ikke mennesker med dom, men med nåde… Ja, en dag kommer dommen – og den tager jeg mig af… Men nu er nåden fri for alle – jeg ser ikke på mennesker som bedre eller dårligere, jeg ser, at alle har behov… for mig, for nåden… og – her er jeg!

Jeg er langmodig… jeg giver dig plads til at vokse… til at suge til dig… til at møde mig skridt for skridt…

Tag imod min godhed… lad mig gøre alt i dig… det er omvendelse…

Da vil du mærke i dit hjertedyb, hvor højt jeg elsker dig… og jeg sender dig! Ud for at elske andre… ikke for at dømme dem… uanset at der er nok at dømme dem for… ligesom der er nok at dømme dig for…

Jeg ser Jesus som længselsfuldt elskende:

Åh, mit kære barn… det er kærlighed som forvandler… JEG ELSKER DIG… gå og elsk andre!