Du kan leve i evighedens sødme – nu!

Det lyder på en måde ikke helt rigtigt: At du kan leve i evigheden nu. Intet er evigt her – tænder og hud bliver slidt ligesom møbler og overtøj… Ja, og der er også menigheder, som bliver trætte og relationer, som slides op…

Jeg kom til at tænke på det, på min morgengåtur: Jeg kan leve i evighedens sødme nu. Det begyndte med, at jeg tænkte på glæden sammen med Jesus – og det her helt vilde, som han har sagt: “Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen” (Joh 15,11).

Det er da som i evigheden! Virkelig tæt sammen med Jesus – al hans glæde i mig – og virkelig, han inviterer mig til, at det kan ske nu! Så hvorfor leve med mindre? Selvom jeg ikke forstår det – hvis han gør, så er det vel rigeligt!

Jesus siger også: “Den, der tror på Sønnen, har evigt liv” (Joh 3,36) – det er 2 x nutid: tror nu = har nu. Så jeg kan altså indånde evighedens luft nu, jeg kan leve i glæden over forventningen om at også mine muskler og mit mentale overskud en dag folder sig ud i evighedens friskhed, jeg behøver ikke at se døden som altafsluttende fjende (kun en kortvarig fjende).

Og næh – det er ikke luftkasteller, som former sig i mit hoved – det er JESUS ORD! Han siger: “Sådan har jeg talt til jer… for at… min glæde…”

Når jeg lader ham tale ind i mit liv – så fyldes jeg med glæde og evighedens åndedræt…

Tak, kære Jesus: Tal – her er jeg! Sige lige hvad du gerne vil tale om i dag. Gør dit ord totalt levende i mig. Ja, fyld mig med hele din glæde, evighedens sødme – dig og mig – hånd i hånd i dag! Jeg elsker det, Jesus – jeg ELSKER DIG, JESUS!