• At være sammen med ham

    At stå det samme sted

    Jeg har stor respekt for Ananias. Ananias var kristen, og Jesus fortæller ham i et syn, at han skal møde Saul fra Tarsus og lægge sine hænder på hans øjne, så han kan se. – Og Saul var forfølger af de kristne, ja, med bemyndigelse til arrestere dem. Helt regulært siger Ananias til Jesus, at han har hørt rigtig meget om Saul og alt det grusomme, han har gjort. Jesus svarer ikke på det, men siger til Ananias: “Gør nu som jeg siger” (ApG 9,15). Og det gør Ananias. Ananias går på Guds kald. Med viden om, at Gud har en stor opgave til Saul – senere kendt som Paulus.…

  • At blive brugt af ham

    Helligånden koblede de to

    Hold da op, hvor er der bare kraft i den beretning. Og så er den i øvrigt placeret imellem en masse andre beretninger, som også er fulde af Gud, Helligåndens tilstedeværelse, mirakler og omvendelser. Gud koblede Filip og en embedsmand fra hoffet i Etiopien. Helt tydeligt: Gud var aktiv og blandede sig i Filips liv – jeg gætter på, at Filip nok allerede havde bedt og overgivet sig selv til Gud, og at Filip også kendte himmelens aftryk på det, han oplevede. “En dag kom der en engel fra Gud og sagde til Filip: ‘Du skal straks tage af sted sydpå, ad den øde vej der går fra Jerusalem til…

  • At være sammen med ham

    Når Gud siger tingene lige ud

    Gad vide om det var første gang, at Gud talte til Paulus? Gud siger det meget direkte: “Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?” (ApG 9,4). Det er da at sige tingene ret ud. Gad vide, hvad Gud ville sige til dig eller mig, hvis han skulle sige noget vigtigt – ret ud? Noget om den relation vi har… Hvorfor lytter du ikke til mig? Hvorfor bruger du ikke tid med mig? Hvorfor taler du så meget uden nogen sinde at bruge tid på at høre svaret? Eller: Hvorfor tror du ikke på, at jeg tager mig af det – har du ikke givet det til mig? Hvorfor tror du ikke,…

  • Ikke kategoriseret

    Beskyttet – også selvom det ikke ser sådan ud

    Familiestridigheder. Øv. Det gør så ondt – ja, endnu mere ondt fordi det skulle være så godt. Jalousi. Bedrag. Had. Ondskab. Hån. Foragt. Sladder. Det hele eksisterede imellem Jakobs sønner. Og hvordan skulle man da også kunne holde sammen på en familie med fire koner? Der var kamp om kærligheden… En skilte sig markant ud fra flokken: Josef. Han var elsket af sin far. Og forkælet. “De elleve brødre blev misundelige på deres lillebror Josef, og derfor solgte de ham til Egypten” (ApG 7,9). Frygteligt. Lige her er det Stefanus, som fortæller historien – og jeg elsker fortsættelsen: “Men Gud beskyttede ham og hjalp ham gennem alle de farer han…

  • At være elsket

    Sammen med min himmelske Far

    Jeg buldrede ind til min Far den morgen… ja, altså min himmelske Far. Som et barn. Optaget af billedet far – barn. Hvad betyder det egentlig, at Gud er min Far? Med lukkede øjnene så jeg bedre… mig – som kom ind til en kær og elskende Far… … vel i virkeligheden med alle ord og tanker snublende over hinanden… i barnets rolle – lidt kaotisk i forhold til alt det, som jeg ikke vidste ud og ind med… Med åbne øjne læste jeg lidt i min Bibel… steder med ord om “far”, “børn” – ja, og “født”. Optaget af ordet “født” kom jeg til at tænke på Jesus’ samtale…

  • At blive brugt af ham

    De fik det mod, de bad om

    Hvem ville ikke blive utrygge, hvis en fra ens gruppe kommer i fængsel? Puha, vil jeg også blive fængslet…? Peter og Johannes havde netop været i fængsel og var blevet løsladt med et forbud om ikke at tale offentligt om Jesus. Peter og Johannes havde sagt: “Vi kan ikke lade være med at fortælle om det vi har set og hørt” (ApG 4,20). Nu var de igen sammen med de andre kristne og fortalte dem om alt, hvad der var sket. De kristne bad sammen, og de sagde blandt andet: “Når du hører deres trusler i dag, Herre, så giv os mod til at tale på dine vegne” (vers 29).…

  • At være elsket

    Fra uro til jublende ro

    Hvad giver dig uro indeni? En opgave, du skal løse i morgen? Hvordan din fremtid bliver med en/din ægtefælle? Dit helbred? Din økonomi? Valg, du skal træffe? Dumheder du har gjort? Er din uro måske bundet op på dybere følelser – er jeg nu god nok? Magter jeg det? Er jeg elsket? Uanset hvilken uro du kan genkalde dig… så tænker jeg, at disse skønne ord kan tale ind i din uro: “Så vil I mærke den ro der kommer fra Gud” (ApG 3,20). Forjættende. Skønt. Frigørende. Livgivende. En hvile hvoraf der kommer energi. Et afsæt for noget større – kan jeg godt mærke… Guds ro i mit hjerte. Det…

  • At være sammen med ham

    Det er Jesus, som har gjort det

    Spektakulært. Det var lige så folk tabte mælet. Var det mon hellige mænd, som var lige foran dem? En lam mand gik! Det var jo noget umuligt, som var sket. Forundring greb dem, som så det – kiggede de mon med skjult beundring på Peter og Johannes, som var dem, der havde bedt den lamme rejse sig? Peter trak muligheden for menneskelig stolthed ud af ligningen: “Jøder, hvorfor undrer I jer? I stirrer på os som om vi med vores egen kraft og fromhed har gjort manden rask” (ApG 3,12). Niks. Ingen menneskelige guruer her! Ingen fortjeneste i et menneskes såkaldte “fromhed”. “Det er Jesus der har gjort det.” Og…

  • At være sammen med ham

    Du ved ikke, hvad du gør

    Åh ja, det kan måske næsten lyde en smule arrogant? Bedrevidende? Hmm… Men lige her er det nu sagt med en del omsorg, ja, og en dyb overbærenhed, faktisk: “Kære brødre. Jeg ved godt at hverken I eller jeres ledere vidste hvad I gjorde” (ApG 3,17). Det er Peter, som siger det, lige ovenpå at han har sagt til jøderne, at de har dræbt livets herre. Det er jo i sig selv ikke så lidt. Men i grunden ganske grumt, at det kan ske – uden at man ved det! Hmm… har du dræbt nogen uden at vide det? Men jeg kom til at tænke: Vi er alle i samme…

  • At være elsket

    Absurd – mød en kærlighed så stor!

    “I har dræbt ham der er herre over livet” (ApG 3,15), ja, men kan du ikke høre, hvor absurd det lyder? Jeg stiller spørgsmålet ud i luften: ja, men kan man virkelig det? Er det muligt at dræbe en, som er herre over livet? Virkelig? Altså, tænk nu hvis det virkelig var muligt… Hvis herren over livet blev dræbt, ville det så ikke betyde at alt liv ville forsvinde, dø, ophøre? For alle og for alt – slut. Punktum. Ingenting. Tomhed. Pyha, den tanke er ligeså stor, som den er voldsom og grum. Heldigvis fortsætter verset med et “men” – en modsætning, en kontrast, noget andet: “men Gud har ladet…