Tænk at være i gruppen af mennesker den dag… Ja, måske er gruppen allerede samlet, og du kommer måske sådan lidt tilfældigt… og pludselig hører du en mild behagelig stemme, en mand, som siger nogle ord, der bare trænger ind i dit hjerte: “Kom, alle I der arbejder hårdt og er tynget af bekymringer. I kan hvile ud hos mig” (Matt 11,28), sig mig, kender han mig, siden han siger lige det, som jeg har sådan brug for? Åh, mit liv er så hårdt så hårdt… det er, som om ingen forstår mig… fra tid til anden er mine bekymringer ved at æde mig… og selv når jeg klarer det,…

Guds mening er ikke, at du igennem dit liv skal vise tillid til ham, som en ukendt; følges med en, du ikke aner, hvem er; elske ham – uden at mærke ham; lytte til ham – uden at genkende stemmen… Guds mening er, at du skal kende ham. Virkelig! Og helt grundlæggende, så har han givet dig bogen om ham. Bibelen. Beretninger om mennesker og begivenheder, nogle af dem mærkelige, andre skræmmende, nogle som gør os længselsfulde, og nogle som virkelig fylder os, andre som vi slet ikke forstår – den rummer det hele! Og det er først og fremmest bogen om ham. Historier om ham. Historier om hvordan han…

Det er ikke sådan med ord foldet ud, at de fik et bønnesvar. Altså, bibelen introducerer ikke beretningen med ord a la: Nu skal I høre en fantastisk historie om et bønnesvar… Men det er det, der sker! Peter havde ellers god grund til at se døden i øjnene… Jakob var lige blevet halshugget. Jøderne var mega tilfredse med det (ja, tænk en gang!). Så – kong Herodes Agrippa snuppede lige det næste offer – og det var Peter. Nu var Peter anholdt og fængslet. Men det var påske, og der var fest. Så Herodes ville vente til efter festen og så få Peter dømt offentligt. Et show… Men menigheden…

Det er et kapitel fuld af drama. Blandt mennesker – og ja, engle. Kong Herodes Agrippa viser sin magt ved at torturere de kristne, og få Jakob halshugget. Og da han oplever jødernes tilfredshed med det, så går han videre af samme vej og får også Peter anholdt. Fælt. Truende. “Mens Peter sad i fængslet, bad menigheden uafbrudt for ham” (ApG 12,5). Den sætning er ikke medtaget uden grund! Bøn gør forskel. Peter sover – trygt – han hviler helt i Guds hænder. Og engle kommer og fører Peter ud af fængslet der, midt om natten. Surrealistisk. Er det virkeligt? Ja, Peter selv troede også, at det bare var en…

Og det er ellers ikke så lidt! To begrundelser. Den første fra Joh 15,11: “Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.” Den anden fra mit liv: Tusinder erfaringer med Jesus, hvor han fylder mig med glæde! Egentlig ret simpelt – for Jesus er glad! Og sammen med ham bliver jeg glad. Ja, jeg bliver glad, bare Jesus er her – uden at han i øvrigt har gjort noget som helst. Det kan være den der fornemmelse af, at han ser mig – så, han ved altså, hvad jeg er i – selvom han måske ikke gør noget ved…