Absurditeter, ordentlighed og lys fra himlen

Historien har det hele.

Pinlige jøder møder ordentligheden i romersk retspraksis. Guvernøren Festus fortæller: “Da jeg var i Jerusalem, opsøgte præsterne og de andre jødiske ledere mig og forlangte at [Paulus] blev dømt. Jeg forklarede at det er i strid med romersk retspraksis at udlevere en person før han er blevet konfronteret med dem der anklager ham, og har haft mulighed for at forsvare sig” (ApG 25,15-16). Ja… hvordan kunne jøderne finde på det?

Og Festus møder en mærkværdig sag: “Men deres anklager drejede sig ikke om den slags forbrydelser som jeg havde forestillet mig. Det drejede sig kun om nogle religiøse stridigheder, blandt andet om en vis Jesus, som er død, men som Paulus hævder er levende” og Festus fortsætter “Jeg ved ikke hvordan man skal undersøge den slags ting” (vers 18-19). Og nu er kong Agrippa kommet med sin søster Berenike, og Festus har kaldet Paulus til retsmøde, så han kan få hjælp til at finde hoved og hale i tingene, for som han siger: “Jeg synes jo ikke det giver mening at sende en fange videre uden at forklare hvad han er anklaget for” (vers 27).

Kan du se det for dig? Det må virkelig være nærmest en absurd situation for Festus. Ved retsmødet får så Paulus ordet – med den jødiske kong Agrippa som sin tilhører. Og det er som om, vi er trådt direkte ind i et religiøst vækkelsesmøde, for på en gribende måde fortæller Paulus sit personlige vidnesbyrd – og det kan ikke modsiges.

Agrippa er jo troende… og for Festus er det måske endnu flere absurditeter: “Når jeg står anklaget her i dag, skyldes det mit håb om at Gud vil opfylde det løfte han har givet vores forfædre” (ApG 26,6) – øh, bliver man anklaget for det? Paulus fortsætter: “Hvordan kan det være at jøderne synes det er så utroværdigt at Gud lader de døde genopstå?” (vers 8) – øh, opstår døde?

Og Paulus fortsætter med sin omvendelseserfaring – det kraftige lys fra himlen, kaldet fra Gud og Guds beskyttelse af Paulus indtil denne dag.

Festus ender med at afbryde ham: “Du må være gået fra forstanden Paulus” (vers 24). Og Agrippa svarer på Paulus’ tale ind i hans tro: “Det er lige ved at du også overtaler mig til at blive kristen” (vers 28).

Lyset fra Gud var i rummet den dag! Gud brugte Paulus lige der – som fange, i lænker, anklaget. Gud gav liv til Paulus’ egen historie. Og sådan kan Gud bruge os. Om vi møder absurditeter eller modstand – så kan Gud skabe anledninger til, at vores vidnesbyrd om ham kan lyse for andre.

(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)