Nedbrudt? Nej, fyldt af glæde!

Et nedbrudt menneske. Alt håb er ligesom ude. Det er gået nedad bakke længe. Alt for længe. Det er som om, der ikke er nogen vej ud. Han føler sig hul indeni. Som en tom skal, der nærmest ikke eksisterer.

Måske havde Matthæus selv haft det sådan… en tolder, som alle så ned på… Men så møder han Jesus! Og han følger Jesus, betragter Jesus – og en dag skriver han et evangelium om Jesus.

Måske lukker han øjnene et øjeblik for ligesom at se det bedre for sit indre blik… Han ser, at “en masse mennesker fulgte efter ham” (Matt 12,15). Der var rigtig mange svage iblandt, nedbrudte – men som nu havde håb i øjnene – for de havde hørt om Jesus! De havde hørt om alt det, som Jesus havde gjort for andre… og nu håbede de… Måske smiler Matthæus, idet han skriver den næste sætning: “og han helbredte alle syge” – ALLE! Ingen gik nedbrudte hjem den dag…

Han må fortælle sine læsere det. Ja, på en endnu stærkere måde! Så de forstår, at her er Gud! Det er virkelig stort! Stort at se alle de nedbrudte gå opløftede hjem… Og han bliver inspireret til at bruge Esajas: “Se min tjener, som jeg har udvalgt” (vers 18) – det er Messias! Esajas’ profetiske ord er gået i opfyldelse. Og Esajas skriver lige det, som Matthæus har set med sine egne øjne så mange gange:

“Han træder ikke
den knækkede spire ned
og slukker ikke den væge der stadig gløder,
før han har sørget for at min vilje sejrer.
Han giver håb til alle folk.”
(Vers 20-21)

Knækkede liv mødte ikke ringeagt, men kærlighed. Det sidste håb døde ikke i mødet med Jesus, men fik tværtimod liv. Masser af liv. Guds kærligheds vilje blev omsat i praksis. Mennesker blev fyldte med glæde, fred og håb at leve videre på.

Den Jesus ønsker Matthæus, at du skal møde igennem historierne om ham… Jesus lever! Når nedbrudte kommer til ham, så fylder han dem med håb og liv. Lægedom på sjælen så de kan mærke glæden fra ham!

Til dig!