Når Gud siger tingene lige ud

Gad vide om det var første gang, at Gud talte til Paulus?

Gud siger det meget direkte: “Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?” (ApG 9,4). Det er da at sige tingene ret ud.

Gad vide, hvad Gud ville sige til dig eller mig, hvis han skulle sige noget vigtigt – ret ud? Noget om den relation vi har…

Hvorfor lytter du ikke til mig? Hvorfor bruger du ikke tid med mig? Hvorfor taler du så meget uden nogen sinde at bruge tid på at høre svaret?

Eller: Hvorfor tror du ikke på, at jeg tager mig af det – har du ikke givet det til mig? Hvorfor tror du ikke, at jeg elsker dig? Hvorfor stopper du ikke op så længe hos mig, at jeg kan fylde dig med min fred?

Ja, lige ud. Ville det mon også føles lidt anklagende, hvis Gud spurgte så direkte? Eller ville det mere føles inviterende?

For Paulus begyndte det med, at “han pludselig blev omgivet af et stærkt lys fra himlen. Så faldt han til jorden og hørte en stemme, der talte til ham” (vers 3). Og bagefter kunne han ikke se. Han havde selv spurgt: “Hvem er du, herre” og stemmen havde svaret: “Jeg er Jesus, som du forfølger. Rejs dig op og gå ind til byen, så får du at vide hvad du skal gøre” (vers 5-6).

Det er ret stærkt møde. Jesus taler ret ud. Og det bliver totalt livsforvandlende for Paulus – fra at have været 100 % imod blev han 100 % dedikeret som Jesu discipel.

Er du klar til det livsforvandlende? Paulus var. Han var faktisk dedikeret til Gud – han vidste bare ikke, hvad det handlede om.

Gud… Gud – sig det ret ud i mit liv! Om du så skal bryde ind, når jeg er i gang med noget andet. Omgiv mig med dit lys, lys op i mit mørke, lad mig se din retning – også om jeg må slippe min egen… Hallo Gud, jeg ønsker mig ikke en “kristendom” uden dig – jeg ønsker DIG! Livsforvandlende! … hvad det så end betyder… Det må du vise mig!

(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)