Gud mætter dig og kalder dig!

Der er vel ikke noget, som er bedre at høre, hvis man er sulten, end ordene: “Kom og få noget at spise” (Joh 21,12)?

Det var Jesus, som sagde det. Til disciplene. Det var tid for morgenmad. De var sultne.

Men… historien rummer meget mere end det…

… jeg tror, at Peter havde det skidt med sig selv. Hvad var meningen i grunden med hans liv? Nu havde han brugt tre-fire år sammen med Jesus. Han havde været grebet. Men alligevel svigtet. Og Jesus var død. Ja, og opstået. Men det rørte jo ikke ved, at han, Peter, havde svigtet… så hvad i grunden nu?

Så Peter havde sagt: “Jeg tager ud at fiske” (vers 3). Det var da noget, han kunne. Men nej. Det lykkedes heller ikke.

Men Jesus beder ham kaste garnet ud på den højre side af båden – med et løfte om, at så ville Peter og hans kolleger fange fisk. Og det gjorde de. Mange.

Men Jesus var ikke engang afhængige af de fisk, de havde fanget… Han havde allerede fisk over bålet. Og brød. Morgenmaden var klar, da de kom ind.

Tænk på historien, når du er slukøret. Tom. Kikset. Syndfuld. Når håbløsheden og mismodet æder sig ind i dig. Når djævelens megafon larmer med alle dine fejl og andres forsømmeligheder. Når du er virkelig, virkelig sulten!

Jesus er slet ikke afhængig af, hvad du har – og han siger: “Kom og få noget at spise!”

Men… Jesus gør mere end det… Når du tager fat i det håbløse alligevel – kaster nettet ud til højre for båden – så vender han situationen…

Og efter at Jesus har vendt situationen og mættet Peter, så heler han ham indeni… Tre gange gentager han sit kald til Peter. Det gælder også nu! Peters svigt er mindre end Guds tilgivelse. Og ja, Peter har ikke det, som skal til – men det har Jesus!

Sådan også nu: Guds kald til dig står ved magt. For det handler nemlig mere om ham end om dig! Gud mætter dig. Gud vender din situation. Og Gud tager dig ved hånden i dit kald!

(Bibeltekst Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)