Jeg vil være sammen med den stærkeste!
Ja, jeg tror af hele mit hjerte på, at Gud er stærkere end djævelen. Og – jeg vil Gud! Men nogle gange blander djævelen sig alligevel i mit liv.
Jesus siger om ham: “Man kan sammenligne Satan med en stærk mand der forsvarer sit hjem med våben og derfor kan have sine ting i fred” (Luk 11,21). Jeg har givet mig selv til Jesus, så jeg er ikke en del af djævelens hjem. Men når djævelens metoder og tankesæt alligevel kan virke i mit liv nogle gange, så er det som om djævelen, med sine våben holder mig fast… Han er stærkere end mig – så – jeg er lost!
Heldigvis fortsætter Jesus: “Men hvis der kommer en der er endnu stærkere og besejrer den stærke mand, vil han tage de våben fra ham som han stolede fuldt og fast på” (vers 22).
Sådan! Jesus er endnu stærkere! Han er bare den stærkeste. Han har besejret djævelen – big time! Han tager alt det væk, som kan holde mig i forkerte tankesæt og handlemønstre…
Sådan! Elsket af Jesus – hans – frelst – beskyttet! Lige ind i mit liv, hvor Jesus hjælper mig med alt, der kommer min vej. Og det vigtigste er den hjælp, han giver mig i sindet – for det er det, som afgør, hvordan jeg møder alt det andet! Og Jesus er den stærkeste – så når jeg overgiver mig til ham, har djævelen ikke en chance!
I praksis betyder det, at jeg fokuserer på Jesus – i stedet for på mig selv eller på mine udfordringer. Når jeg ser ham, der elsker mig så højt – ja, så fyldes jeg bare af ham, og så er der slet ikke plads til den anden… Jesus er stærkest!
(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)
En kommentar
Wenche Olga
Ja, det er mitt rop når den onde brøler : Jesus du er den sterkeste . Takk og lov.