Det gør forskel, at jeg rører ved Jesus
Kvinden tænkte: “Hvis bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg rask” (Mark 5,28).
Og jeg tænkte: Ja, og hvis jeg ikke rører ved ham – så sker der ingenting…
Og – det er jo ikke svært at røre ved Jesus… Men det kræver lidt tid og commitment…
Det mærker jeg hver morgen… Hvis jeg skynder mig ind forbi Jesus… så sker der ingenting… for jeg rører jo ikke ved ham. Men hvis jeg tager mig tiden til at stoppe op… mærke ham… lytte… så fyldes mit indre med ham. Glæden, freden, hvilen… Stedet indeni som er så tomt uden ham – mærker fuldstændigheden ved hans nærvær. En mæthed.
Kære Jesus… du ser, når jeg kommer rastløs og tom, uden at have det i mig, at jeg connecter med dig…
Kære Jesus… du ser, når jeg kommer fortravlet, og med tankerne på vej ind i dagens mange opgaver…
Kære Jesus… du ser, når jeg kommer tynget og sorgfuld, uden fornemmelsen af at kunne gribe dig…
Kære Jesus – tak fordi du møder mig, uanset… tak fordi du længes efter, at vi rører hinanden… Tak, fordi du rører mig… dybt, så jeg møder dagen sammen med dig… Jesus, jeg trænger dig – lige nu… Og Jesus – du er her lige nu! Ja, det er altid nu, at du vil fylde mig…
… Du ønsker aldrig at vente med at vise mig kærlighed… Du udsætter aldrig at fortælle mig, hvor meget du elsker mig… Tak, min elskede Jesus.
Jeg stopper op… jeg bliver her… Mit sind finder kun hvile hos dig!
(Bibelteksten fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)