Hvor Jesus fandt sit ståsted

Om drengen Jesus blev det sagt: “Deres søn voksede op og blev en stærk og klog dreng, og Gud var med ham” (Luk 2,40).

Gud var med ham. Og han var med Gud. Jesus søgte sin far i himlen.

Således også da familien var taget til Jerusalem for at fejre påskefesten. Jesus var nu tolv år gammel. Og også i Jerusalem søgte han sin far og at blive klogere på sin far og på hans ord. Han gik til templet for at lytte og tale med andre, som kendte Guds ord godt.

Vi får at vide, at “han sad midt mellem de religiøse lærere i templet, lyttede til dem og stillede spørgsmål. Alle var forbavsede over hvor meget han vidste, og hvordan han kunne svare” (vers 46-47). Og teksten fortæller os også, hvorfor Jesus var så indsigtsfuld; da hans forældre fandt ham i templet, sagde han nemlig: “Ved I ikke, at jeg skal være der hvor min far er?” (vers 49).

Sådan var det nemlig for Jesus. Det var Gud, han søgte. Han havde et nært forhold til ham, ja, han erkendte og kendte ham som sin far. Han ønske var altid at være der, hvor hans far var. I tanke og i handling… alle perspektiver, hele formålet med livet: At stå på det, som Gud i himlen står på.

Og – det ståsted gør alt! Søg ikke bare svar eller mening, indsigt eller afklaring, forståelse af Bibelen som en samling af religiøse tekster – søg Gud selv! Giv Gud pladsen som Gud i dit liv – som ham der folder sit ord ud for dig! Lad ham åbne sin vej for dig. Lad ham lede sig – på sin måde, til sin tid, ad den vej han vælger.

Og i alt det vil du stå – på ham.

(Bibeltekster fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)