Han må også bestemme i mit liv

Der er sådan en kontrast i teksten. Det var “den fest hvor man spiser usyret brød” (Mark 14,1) – ja, påsken, og det usyrede brød er et symbol på, at man lader sig rense for alt ondt (1 Kor 5,6-8).

Men de skriftkloge og ypperstepræsterne havde gang i noget helt andet, de “overvejede hvordan de kunne få Jesus arresteret uden at nogen lagde mærke til det og bagefter få ham slået ihjel”. Det var overhovedet ikke ordentligt!

Og sådan står ordene side om side i teksten – og med gru tænkte jeg på, om de også eksisterer side om side i mit liv… Om jeg med den ene hånd søger Herren… og med den anden hånd har jeg urene, ikke ordentlige ting kørende med mennesker… det uopgjorte… det som vækker en vrede, som ikke er fra Herren… min stolthed og måske selvretfærdighed… egenkærlighed i stedet for kærlighed…

Jesus! Jeg råber til dig… jeg råber om din nåde og frelse i mit liv… Det er der alt sammen… side om side… mit ønske om dig – og så alt det i mit liv, jeg ikke ønsker… det, jeg hader… og så elsker alligevel – den søde selvtilfredsstillende indre fornemmelse af at være bedre end en anden… have lidt mere ret… Åh, Jesus… jeg kan ikke håndtere det… Vil du? Jeg bønfalder dig – gør det!

Og jeg finder svaret i Jesu bøn: “Far, du kan alt. Lad mig slippe for det der skal ske. Men det er dig der bestemmer, ikke mig” (vers 36). Sådan overgav Jesus sig til guddommens bestemmelse: At han skulle dø – for at jeg kunne få liv.

Tak, min dyrebare frelser. Jeg tager imod frelsen… livet… renheden… kærligheden… din retfærdighed! Og… så tager jeg imod dig som mit forbillede… du må bestemme i mit liv… og jeg vil gerne være under din bestemmelse om, at det urene ikke skal være der side om side med dig… Det passer ligesom ikke sammen… Ja, Jesus, du er virkelig mit påskelam! Tak – du har bestemt, at det er på denne måde det skal ske: Ved at jeg tager imod dig! Tager imod dit offer for mig – helt og aldeles… og her er jeg, i min erkendelse og bekendelse, min takkebøn: Tak, Jesus – du sætter mig fri – jeg kan ikke selv – jeg tager imod dit alt!

(Bibelteksten er fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)