Mødet med Gud – og de blev grebet af frygt

Åh, mere, mere, ja mere af Gud, tænker jeg. Jeg ønsker mig bare mere af ham.

… og så sidder jeg lige med to “mærkelige” beretninger foran mig i Markusevangeliet. Den første er om en storm på en sø, hvor disciplene virkelig bliver bange. Men da de vækker Jesus, truer han ad stormen, det bliver stille, og Jesus spørger: “Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?” Og så kommer det “mærkelige”: “Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: ‘Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?” (Mark 4,40-41).

Den næste beretning handler om en dæmonbesat mand, som opfører sig total afsindigt. Jesus sender dæmonerne ud i nogle svin, og manden bliver fuldt normal. Og så kommer det “mærkelige”: “De kommer hen til Jesus og ser den dæmonbesatte, som havde haft legionen i sig, sidde påklædt og ved sin fulde fornuft, og de blev grebet af frygt” (Mark 5,15).

Det er virkelig to “Wau” beretninger, hvor Gud i den grad viser sin magt. Wau – en storm bliver stillet! Hvem af os kan ønske os, at Gud på den måde griber ind i stormene i vores liv…? Og wau – Gud der vinder over djævelen i et menneskes liv! Hvem af os ønsker ikke, at djævelen bliver sendt totalt på porten i vores eller vores kæres liv?

Men i begge beretninger står der, at de blev grebet af frygt! Mødet med Guds kraft er måske voldsomt…? Mere end de kan rumme? Og ja, det kostede svinene…

Så måske giver Gud mig lige præcis så meget af sig selv, som jeg kan rumme…? Måske arbejder han på, at min tro modnes, så jeg kan modtage endnu mere af ham…?

Åh, Jesus… her er jeg… Jeg takker og priser dig for, at du giver mig dig selv… Jeg overgiver mig… Lægger min hånd i din… Før mig på din vej… Jeg vil møde min dag og alt i den i tillid til, at din hånd er om det… Jeg beder dig om, at du vil give mig dit perspektiv på tingene… Jeg beder dig om troens øje til at se dig… Jeg beder dig om din tak i mit hjerte – til det du giver i dag… og at du vækster min tro for det, der kommer i morgen…