En invitation til tro

Dem, der var indædt imod Jesus, fandtes. Ja, blandt de ledende, præsterne og farisæerne var det måske de fleste af dem… De blev – sørgeligt nok – udfordret på deres magt.

Men anledningerne til at tage imod troen på Jesus fik de.

Jeg tænker på præsten, som havde vagten den dag… Den dag, hvor en tidligere spedalsk nu kom og skulle undersøges. Præsten vidste det jo godt. Spedalske blev ikke raske igen. Der var ingen kur mod spedalskhed. Ingen læge kunne helbrede den.

Han kendte historien om én spedalsk, som var blevet helbredt. Na’aman. Og han var endda syrer. Sendt til profeten Elias af en israelsk slave pige. Men ingen i Israel. Ingen. (Luk 4,27).

Nu kom så denne mand for at blive undersøgt. Måske kendte han ham. Var han mon registreret i en protokol og blev slettet? Nu. Fordi han ikke var spedalsk mere… Hans hud var frisk og fin igen!

Forstod præsten det? Det var jo et mirakel. Det var jo Gud, som havde rørt manden! Var… Jesus… Gud… ?

Jesus havde sendt manden med beskeden: “Gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring de ofre for din renselse, som Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem” (Mark 1,44). Jesus var tro mod den lov, som Gud havde givet igennem Moses. Selvom mennesker anklagede Jesus for at bryde loven… Så præsten den dag mon det?

Det var til vidnesbyrd for den præst den dag… Hvem mon der får en invitation til tro igennem os i dag… ?

En dag sluttede en masse af de præster, der tidligere havde været modstandere af Jesus, sig til troen: “Guds ord havde fremgang, og tallet på disciple i Jerusalem blev større og større; også en stor gruppe præster blev lydige mod troen” (ApG 6,7).

Åh, Herre Jesus, hjælp os at leve sådan i dag, at vores liv bliver et vidnesbyrd til tro… så mange, der i dag ser ud som om, de ikke kender dig… en dag må stå frem og bekende den tro, som vokser i deres hjerter… Giv al den gødning som skal til… og brug os… i din nåde!