Svøbt i kærlighed
Jeg læste ordene – og de er om Jesus, døde Jesus, Jesu krop, som Josef ordnede: “Han købte et lagen og tog ham ned, svøbte ham i lagnet og lagde ham i en grav, som var hugget ud i klippen” (Mark 15,46).
Mine tanker gik tilbage til Jesu fødsel, Maria, som “svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget” (Luk 2,7).
Sådan mødte Gud mennesker. Den lille baby blev svøbt af sin mors hænder. Et nyt liv – friskt og fint, skrøbeligt og afhængigt – sådan kom han til verden. Guds liv til mennesker. Den døde krop, der ikke kunne mere. Kold og livløs. Uden tanke, uden vilje, uden handling – afhængig af andres handling. Sådan blev han båret af mandens stærke hænder, svøbt i et lagen, lagt til hvile efter et fuldendt liv. Ventende på opstandelsens morgen.
Nej, der var ikke plads til Jesus i herberget. Men er der plads til ham i dit hjerte? Vil du svøbe ham med dine hænder og tage ham ind i dit liv? Vil du gøre den handling, som bare du kan gøre: At tage imod ham?
En afhængig Jesus… han kom og blev afhængig af mennesker… og det er han stadig. Han er afhængig af dit valg! Og han inviterer dig til – ikke blot at modtage frelsen – men at indgå i et nært forhold til Jesus, hvor Jesus bruger dig som sine forlængede arme, til med dine hænder at svøbe andre ind i Guds kærlighed.
En kærlighed, som kan tage vare på det skrøbelige liv. En kærlighed, som kan favne den, som var død, men som Gud kan gøre levende.
Må Gud velsigne dig, så hver dag begynder som en opstandelses morgen, at du svøbes helt ind i hans kærlighed – og sendes til andre for at gøre lige så.
