Meningsløshed og duften af evigheden

Åh, mange mennesker er igennem tiden stoppet ved det store spørgsmål: Hvad er meningen med livet? Hvad er meningen med et aldrig så skønt liv – hvis man alligevel bare skal dø? Hvad er i øvrigt meningen i en verden fuld af så meget ondskab? Hvad er meningen med mit lille liv – at ting løber ud i sandet, når smerten også rammer mig?

Og midt i det meningsløse vil jeg så gerne fortælle historien om HAM!

Ham, der kom for at dø.
Ham, der mødte en grufuld ondskab fra sine egne.
Ham, der mærkede intens smerte fysisk og mentalt.

Men han kom, fordi han elskede. Han døde, fordi han elskede. Han var klar til at møde smerten, fordi han elskede. Han elskede – også dem, der hadede ham.

“For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn” (Joh 3,16), sådan begynder det kendte, elskede vers, og det fortsætter helt ind i evigheden: “for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”

Når fortabelsens meningsløshed rammer dig – så elsker han dig endnu mere – og med hans kærlighed i dit hjerte, så begynder evigheden nu!

Når tabets meningsløshed rammer dig – så kan han fortælle dig, at han elskede så højt, at han gav afkald og gennemlevede noget, der kunne ligne et tab – for blot at vinde endnu mere. Også du får langt mere, end du nogensinde har tabt!

Lad hans kærlighed favne og fylde dig, strømme over og blive sat i spil i hele dit liv – da vil du i den grad mærke og leve et liv fyldt med mening – og duften af evigheden vil sprede sig, hvor du er!