Livet er en gave – vover du at pakke ud?

Gaver. Er det ikke dejligt at få gaver? Er det ikke skønt at pakke dem ud?

Er det så ikke en lidt mærkelig overskrift? Ja, for man kan spørge – hvorfor skulle du ikke vove at pakke ud? Hvorfor er der – eller er der ikke – noget “vovet” over livet? Ja, hvad betyder det i det hele taget, at livet er en gave?

Egentlig vil jeg gerne holde det enkelt: Livet er en gave – pak den ud!

Sagt i kontrast til det komplicerede: Hvad vil jeg? Slår jeg til? Er jeg ensom? Frygter jeg fremtiden? Har jeg skyld over fortiden? Er jeg trist i nutiden?

Stop! Livet er en gave. Ja, prøv at stoppe ved den tanke. Gud har givet dig livet… nyd det… tag det bare ind…

Jeg kiggede på et grantræ sammen med alt det lysegrønne. Jeg mærkede solen varme. Jeg nød farvefloret af forårs- og sommerblomster. Mine øjne sugede det hele ind. Jeg tænkte – livet er en gave! Hvilken gave det er bare at suge alt dette ind med mine øjne, helt ind i mit sind – lige nu. Tænk at kunne glæde mig over dette. Tænk at kunne se og mærke det.

Og jeg mærkede, at livet er en gave! Gud har givet mig det. Og han har givet mig den velsignelse, at jeg kan glæde mig over det! Tak, min kære Gud!

“At Gud giver menneskene rigdom og formue og giver dem mulighed for at nyde den og få deres løn og glæde sig i deres slid, det er en gave fra Gud. De skal ikke altid tænke på deres levedage, for Gud giver dem glæde i hjertet” (Præd 5,18-19).