Brug din magt for det gode!
Vi har alle sammen magt over noget. Og den kan vi bruge – for det gode!
“Hold ikke et gode tilbage fra den,
som har brug for det,
når det står i din magt at yde det.”
(Ord 3,27)
Men lad mig give dig en lille forhistorie. Jeg sad og tænkte på en, som kæmper… og jeg bad… Gud, hvad skal skrive, som kan være et ord fra dig til en, som kæmper…?
Jeg bladede lidt i min Bibel… kom forbi mange brugbare ord… ja, Bibelen er jo smækfyldt af løfter, opmuntringer, historier… men jeg stoppede op ved verset ovenfor…
Kære du, der er en mening med dit liv… du kan være en velsignelse for andre… du kan bruge dit liv til at gøre en forskel for andre… du skal ikke gøre det alene… bed Gud om at vise dig, hvordan du kan være til velsignelse for en anden i dag…
Det gør forskel for mig, når jeg beder og lever i den bøn… Pludselig må noget af det trælse i mit liv bøje sig for en større tjeneste… Det er sandt, at man selv bliver glad, når man glæder andre… Det er skønt at arbejde sammen med Gud for andre – jeg mærker ham så tydeligt, når han hjælper mig i den tjeneste… Og det er frigørende ikke at spekulere så meget på sig selv…