Lær det så: Sig tak!

Ja, jeg mener det faktisk: Bliv bevidst om at sige tak, opøv dig selv i at sige tak, tænk på hvad du kan sige tak for, brug tid på at sige tak til Gud! Lav evt. en takkebog – skriv det ned… Bed ham åbne dine øjne for, hvad du kan sige tak for. Sig tak for det indlysende almindelige – ingenting er jo i virkeligheden en selvfølge – alt er gaver fra Gud. Han er skabt alt – så i virkeligheden er det vel det værd, at takke for alt…

For – det har betydning, at vi siger tak.

Denne grumme tekst fortæller, hvad der sker, når vi ikke siger tak: “For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte” (Rom 1,21). Ja, jeg er helt med på, at dette vers rører ved, om man overhovedet erkender Guds eksistens – og altså om der overhovedet er en at takke derude – eller om alt blot er vores egen fortjeneste bygget på tilfældigheder…

Men når det er sagt… smag på det: Kommer vi mon ind i en dybere erkendelse af, at Gud er Gud, at han er skaber og herre og alt, at vi har fået alt af ham, at han har en ufattelig stor omsorg for os, at han elsker os uendelig højt – når vi siger tak? Og modsat – bliver vores sind faktisk lidt formørkede, hvis vi “glemmer” at takke Gud?

Hvad sker der med os, når vi gør som David: “Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte og fortælle om alle dine undere” (Sl 9,2)? Hvad sker der i dig, når dit hjerte er fyldt med tak?

Jeg ved godt, hvad der sker med mig… Når jeg har fokus på min tak til Gud – så fyldes jeg af glæde! Jeg fyldes af tillid til ham. Jeg mærker hans kærlighed til mig stærkere. Ja, jeg jubler over, hvor fantastisk han er – hele mit perspektiv løftes fra mig til ham!

Derfor overskriften! Vent ikke med at lære det. Og vejen til at tak bliver en naturlig del af dig – det er, at du gør det. Sig tak – for hvad som helst Gud lægger dig på hjerte…