Hvad tror du i grunden om Gud?

Altså, Jesus har været sammen med Gud fra al evighed af – og han kender ham kun for godt! Kun. Gud er kærlighed – og alt, der kommer fra ham, er kærligt.

Så kom Jesus til denne her verden. Som menneske. Og så møder han så meget skepsis i forhold til Gud. Om Gud er god? Om han vil os det godt? Om han overhovedet er? Om han hører vores bønner? Osv… osv…

Sikke en kontrast. Sært at måtte opleve at sandheden om Gud er blevet så fordrejet…

Jesus siger – uden tvivl i stemmen: “I skal bede om det I har brug for, så får i det” (Matt 7,7). Men muligvis kan han godt se tvivlen i øjnene på dem, han taler til… Aj, tænker nogle, jeg synes da ikke altid, Gud har hørt mine bønner…

Jesus ved det godt. Han sætter det lidt på spidsen, og jeg kan næsten høre ham begynde med et: Helt ærlig, “hvem af jer ville give sin søn en sten når han beder om et brød?” (Vers 9). Nej vel! Det ville en far da ikke.

Jesus går videre… næsten lidt provokerende… “Selv om I er onde, kan I godt finde ud af at give jeres børn gode gaver” (vers 11). Mig, ond? Pyha, Jesus, den erkendelse er jeg ikke begejstret for...

Jesus fortsætter: “Tror I så ikke at jeres far i himlen vil give gode gaver til dem der beder ham om noget?”

Ja, hvad tror jeg egentlig? Tror jeg virkelig på, at Gud er bare kærlig? Tror jeg på, at han er sandhed, når han fortæller mig hvor ynkelig min kærlighed er… (Og nu i parentes… det tåler knapt dagens lys… min såkaldte “kærlighed”… åh, ofte (altid?) med en kerne af egoisme…)

Åh, Jesus… Jeg kommer til dig! Lær mig hvad virkelig kærlighed er! Jeg har virkelig behov. Behov for at du løfter mig ud af mine forestillinger om dig og min ondskab… ind i rummet hvor du er… hvor du elsker… Tak – jeg er ikke i tvivl om, at denne bøn besvarer du! Jeg er ikke i tvivl om, at vi rørte ved mit dybeste behov…

(Bibeltekster fra Den Nye Aftale – Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)