Guds stjerne leder dig

Sådan var det for de vise mænd fra Østerland: “Og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var” (Matt 2,9)

Og jeg tænkte: Sådan er det også for os… Gud vil da lede os til stedet, hvor han er… Der, hvor vi virkelig vil møde ham.

Det gjorde mig glad! Jeg vil gerne endnu mere af Gud.

Nu, stjerner er ikke det, jeg ved mest om… Men det gjorde de! Mændene fra Østerland. Måske var stjerner ligefrem deres speciale? Gad vide om Gud lod denne stjerne komme bare på grund af dem? Fordi Gud gerne ville fortælle dem, at hans søn var født – og han vidste, at det var et “sprog”, de forstod?

En del år senere, på pinsedag, gav Helligånden de troende forskellige sprog, og folk sagde: “vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål” (ApG 2,11) – ja, Gud vil gerne tale til os på et sprog, vi kan forstå. Eller endnu stærkere: Gud åbenbarer sig selv – og det vil vel sige, at han gør alt, hvad han kan, for at du skal høre og se og erfare, at han er her! På en måde som lige du kan forstå og gribe…

Åh, hvor jeg elsker det! Jeg elsker ham! I dag vil jeg kigge efter stjernen… overført til, at jeg beder Helligånden om at gøre mit sind åbent for det, som Gud vil åbenbare for mig i dag!