Jeg vil leve dristigt – vil du være med?

“Elisa svarede: ‘Lad mig få to dele af din ånd!’ ‘Det var et dristigt ønske,’ sagde Elias” (2 Kong 2,9-10).

Vi tog hul på beretningen i går – og jeg synes, det er så skønt at læse, at Elisa bad om at blive fyldt mere af Guds Ånd – og han blev det! Ja, hele Bibelen er fyldt med beretninger om alt det “mere”, som sker, når Gud er med – når mennesker beder til Gud. Beder dristige bønner.

Ja, dristige bønner, det er vel dem, hvor vi mennesker virkelig ingen mulighed har selv. Hvor vi råber alle behov ud til Herren, vores egen nød og bønner for mennesker og situationer, som er håbløse, umulige at tilgå, uden udveje, og med lukkede døre. Dristige bønner er dem, hvor vi beder om meget – fordi lidt vil være ligeså godt som ingenting…

Når perspektiverne åbner sig i mine tanker, kan jeg faktisk tænke på om mit liv er for lidt dristigt… Ja, om jeg bevæger mig mest indenfor det, jeg selv har styr på… Nåh, næh, det er ikke fordi, at jeg mener, at det er forkert at have styr på ting – også det er en velsignelse for Herren.

Men helt ærlig – nogle gange tror jeg, at vi skal være med på at vove noget mere. Ikke for selv at “være noget”… men fordi der er behov! Der er noget, som skal løses! Hvornår vover vi at gå ind i feltet – dristigt – fyldt af Guds Ånd? Hvornår vover vi at slippe vores frygt for ikke at magte – og så lade Gud ordne det – det hele?

Jeg tror, vores mod til at vove at bede dristigt begynder med denne bøn: Gud, fyld mig med din Ånd i dag… åbn mine øjne for de behov, som du ønsker jeg bidrager ind i… Gud, lær mig med din Ånd, hvad jeg skal bede om… dristigt! fordi du er den, der gør langt ud over, hvad jeg beder om eller forstår!