Et dristigt ønske blev opfyldt

En gang sagde Elisa til Elias: “Lad mig få to dele af din ånd!” Hvortil Elias svarede: “Det var et dristigt ønske, men hvis du ser mig blive taget bort fra dig, skal du få det, ellers ikke” (2 kong 2,9-10). Elisa så Elias blive taget til himlen, og senere konstaterede nogle profeter fra Jeriko: “Elias’ ånd er kommet over Elisa” (vers 15). Elisa fik det, han bad om.

En dristig bøn. En bøn om endnu mere af Guds tilstedeværelse, om endnu mere af Guds kraft, om mere af Helligånden. Og Gud havde været meget til stede i Elias’ liv. Og hvordan måler man i grunden, om det er dobbelt så meget…

Men Elisa mærkede sit behov for mere af Gud… han holdt sig ikke tilbage for at sige det – og han fik det.

Der var øjensynlig kun én betingelse: Han skulle følge Elias til det sidste. Og jeg tænker, ja, Gud var jo der – sammen med Elias. Gud havde brugt Elias som sin profet, nu skulle Elisa overtage rollen. Så – når Elisa blot blev ved med at gå derhen, hvor Gud ledte dem gennem Elias, der hvor tjenesten var – der hvor Gud var – så ville Gud også fylde Elisa med sin Ånd.

Vær der, hvor Gud er… Bed… og han vil fylde dig med sin Ånd!

Ja, men hvor er Gud, spørger du måske. Gud er der, hvor der er en tjeneste – ja, der hvor du ser andre tjene fyldt af Guds Ånd. Bed den dristige bøn til Gud, at han vil fylde dig så meget, at han igennem sin Ånds virke vil bruge dit liv til at gøre forskel.

… og Gud er en Gud, som opfylder dristige bønner!