Fra at være fyldt af følelser…

Gud, jeg kommer frem for dig i mit hjertes længsel… og med mit hjertes smerte… Mine følelser er urolige… Jeg længes efter dig! Åbenbar dig for mig… Åbenbar dine tanker… Din plan og vej for mig… Hvad skal jeg gøre, far?

Far… Far! Min kærlige, himmelske far… med åbne arme – ja, du tager mig lige ind i din favn…

Far… hvad vil du sige til mig lige nu…?

Og der, ved min røde sofa, knælende, ja, sammen med Gud, så fylder han atter mit hjerte. Mit hjerte og liv bobler over af erfaringer med Guds nærvær – mit sind jubler over hans bønnesvar igen og igen – hans konkrete ord lige ind i mit liv… og alligevel mærker jeg min indre oplevelse af “umulighed”, når jeg kommer til ham i min skrøbelighed…

Det er lige dér, smerten fylder mig! Når jeg er i mine følelser, og mine følelser overvælder mig… Gud, råber mit indre, hvordan kan du overhovedet røre mig lige nu? Og det er, som jeg overraskes en smule, når Gud så gør det…

Nænsomt… så tager han mig fra at være fyldt af mine følelser til at blive fyldt af ham…

“Jeg fandt dine ord og slugte dem;
dine ord blev til fryd for mig
og til hjertets glæde,
for dit navn er nævnt over mig,
Herre, Hærskarers Gud.”
(Jer 15,16)

Ja! Dit navn er over mig. Jeg er din elskede datter… og intet er for stort for dig! Dine ord og løfter for mit liv er fulde af fryd… Mit hjerte er fuld af glæde over det, du gør og vil gøre i mit liv! Elskede kære Jesus!