Jeg elsker dig Jesus

Jeg var tolv år gammel. Jeg havde været i kirke en sabbat. Havde hygget og været sammen med venner. Delt åndelige ting. Dybe ting. Noget, der virkelig betød noget for mig.

Så meget, at jeg den dag kom hjem og fortalte mine forældre, at jeg ville døbes. Jeg elskede Jesus og ville være hans! Jeg elskede hans ord, og ønskede mig bare mere af det. Jeg ville være kristen!

Jesus havde rørt mit hjerte. Han havde kigget på mig længe… og nu svarede jeg på hans kærlighed til mig. Den var gengældt!

Jeg blev døbt den 3. maj. En smuk forårsdag. Solen skinnede. Jeg havde glædet mig til den dag – jeg husker særligt en stund på badeværelset, hvor vinduet var åbent, solen strømmede ind, vinden blæste i de lette hvide gardiner… Jeg var så betaget af Jesus – jeg glædede mig sådan, til jeg skulle døbes…

Jeg mærker stadig Jesu ord til mig: “For du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker dig” (Es 43,4)… og jeg svarer ham:

Tak, dyrebare elskede Jesus. Tak at du elsker mig så højt! Jeg elsker også dig! Tak for alle de år sammen… frydefulde, fordi du er… Ja, også de mørke stunder er fyldt med frydefuldhed – fordi du tog mig igennem dem.. Som vinden i de lette gardiner var du der… aldrig anmassende, nogle gange ønskede jeg et stærkere udtryk, og dog har jeg aldrig været i tvivl om, at du er – lige her – at du elsker mig uendelig højt! Tak… Tak, min elskede Jesus!