Mindet om hans kærlige vinger

Vi sad der i bilen lige ved et vådområde med vadefugle. Vi havde øje for gæssene. Grågæs. Med kikkerterne for øjnene studerede vi nøje græsplanterne omkring dem. Var de små ællinger der?

Ja! Dunede og bløde at se på. Nuttede og næsten ikke til at fjerne øjnene fra igen. Til gengæld krævede det noget, at blive ved med at have dem for øje. De havde nemlig samme farve som gevæksterne omkring dem. Perfekt kamuflage! Igen blev jeg begejstret over Gud! Over hvor forunderligt, han har skabt disse små…

Og så gik mine tanker videre… For ja, der er så meget, man ikke ser, hvis man bare kigger overfladisk… Jeg har fx været lige præcis det sted mange gange i mange år… Men aldrig set så meget som i år – hvor jeg kigger efter det… Og – så er det faktisk utroligt, så meget man faktisk kan se – når man kigger…

Med mange af Guds gaver er det garanteret på samme måde. Det nye liv. Skønheden i det, som er småt og skrøbeligt. Vi ser det kun, hvis vi virkelig kigger… Ja, det som er småt og skrøbeligt, kan så let falde i med resten. Og nyt liv begynder jo ofte så forsigtigt… ja, tror vi overhovedet på det…

Tror du i grunden på dig? Eller rettere – på Gud i dig? At han kan give dig nyt liv… At han kan bruge en, som dig, også med de skrøbelige sider, som ikke mange kender…

Åh ja! De vokse gæs passede i den grad deres unger… Jeg ved ikke, om de “elsker” deres små… Men jeg ved, at Gud elsker dig! Og han tager vare på dig – og er med dig hele vejen, mens du vokser! Uanset hvad andre ser – så ser Gud dig – og dit potentiale under hans kærlige vinger!

“Han dækker dig med sine fjer, du kan søge ly under hans vinger; hans trofasthed er skjold og værn” (Sl 91,4).