Elsket i mørket

Der er bare forskel på mørke og lyse dage. Mørke er ugennemsigtigt, og det kan gøre mørket utrygt og farligt. Der, kan det være svært at mærke kærligheden…

Det første, Gud skabte, var lyset. Men selv inden han skabte lyset, så var han der: “Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene” (1 Mos 1,2). Gud er der – og elsker dig – også i dit mørke.

Og det forunderlige er, at mørket ikke er mørkt for Gud! “Siger jeg: ‘Mørket skal dække mig, lyset blive nat omkring mig’, så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, mørket er som lyset” (Sl 139,11-12).

Og der, i dit mørke, er Gud dig intimt nær, og han viser dig sin store omsorg ved dette skønne billede: “Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv” (vers 13). Gud rører ved dig med sine kærlige hænder. Han former selve dit liv – i mørket. Men et mørke, der ikke er mørkt for ham.

Og sådan er det med hans kærlighed til dig: “Den fuldendte kærlighed fordriver frygten” (1 Joh 4,18). Lad ham elske dig… også i dit mørke… og efterhånden vil din frygt forsvinde… og det bliver lysere…