Han var ydmyg – du må vælge

Jesus, universets skaber og konge. Herlig udover alt, hvad vi kan forstå, i sin guddommelighed. Smuk. Strålende. Lys. Intens. Uimodståelig. Ja, og så mangler jeg alligevel tillægsord, som er stærke nok.

Men om Jesus siges der:
“Han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig”
(Fil 2,6-7)

Han kom til verden oversmurt med blod og slim. Som et lille barn. En dreng, der arbejdede i tømrerværkstedet med sin far. En mand, som på sin vis var helt almindelig…

Gud – i menneskeskikkelse.

Men stadig – Gud! Hans guddommelighed var ikke skjult. Men han brugte den aldrig til at tilfredsstille sig selv – og gjorde ikke stenene til brød. Han beviste ikke sin guddommelighed ved det spektakulære – og styrtede sig ikke ud fra klippen blot for at blive reddet. Og han tiltrak sig ikke masserne gennem magt – han søgte ikke rollen som verdenshersker. (Matt 4,3-10).

Gud – ydmyg og tjenende i menneskers skikkelse. Han tjente – i kærlighed. Han ønskede ikke at vinde dit hjerte igennem det strålende og herlige, gennem en magtfuld position, gennem det uimodsigelige fantastiske.

Han appellerer ikke til menneskers trang til selv at “være noget”, eller til suset ved at være der hvor alle dem, der “er noget” samles.

Han ønsker, at du skal lære ham at kende – hans kærlighed. Kærlighedens sande væsen som tjenende – og ja, ydmyg.

Sådan kommer han… så du virkelig kan vælge ham! Ikke manipuleret. Ikke ud fra skjulte motiver. Men fordi du ser Guds karakter – hans kærlighed, og selvopofrelse.