Ingen genvej eller kvik-fix
Sådan er det – der er ingen genvej eller kvik-fix i dit liv!
Der er én vej, og han hedder Jesus: “Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig” (Joh 14,6).
Og der er kun en måde at bygge tillid op: Tid sammen. Det er det, man kalder et liv. Tiden i et liv er nok… på mirakuløs vis…
Ja, Gud sagde til israelitterne, da de var på deres vej til Kanaans land: “Se, jeg sender en engel foran dig. Han skal bevare dig på vejen og føre dit til det sted, jeg har beredt” (2 Mos 23,20). Gud vil føre dig til sit sted!
Og Gud kender den rute, som passer til dig – der er mere, at blive vis af fra israelitternes historie: “Dengang Farao lod folket gå, førte Gud dem ikke ad vejen til filistrenes land, skønt det var den korteste; for Gud tænkte: ‘Bare folket ikke fortryder og vender tilbage til Egypten, når de oplever krig.’ Derfor førte Gud dem ad en omvej gennem ørkenen til Sivhavet” (2 Mos 13,17-18). Omvejen er den eneste vej!
For Gud har brug for tid, for at lære dig dette i dit hjerte i forhold til ham, der fører og leder dig: “Giv agt på ham og adlyd ham!” (2 Mos 23,32). Følg hans vej! Se på ham! Tjen ham uanset omstændighederne! Sig tak under alle forhold!
Hans vej. Ja, ligesom med israelitterne, så gør Gud det! Men han gør det på denne måde: “Lidt efter lidt vil jeg drive dem bort foran dig” (2 Mos 23,30). Du vinder landet gradvist. Sejren udfolder sig gravist. Det er en proces.
Det vigtige i denne livs-proces er, at du aldrig slutter fred med det, der er forkert: “Du må ikke slutte pagt med dem og deres guder” (vers 32), men altid ser på Jesus og har ham som din eneste Gud!
Vær du min Gud, Jesus, nu og altid. Lær mig, at du er vejen, sandheden og livet. Jeg vil tillid til dig, Jesus, men det kan være svært nogen gange… Giv anledningerne til at min tillid vokser… Undskyld mine svigt, Jesus, lad din rensende tilgivelse gennemskylle mine årer… plant tilliden i mig! Tag mig i hånden, så vi går hånd i hånd. Jeg elsker dig!
En kommentar
Johan Fredrik Hansen
takk og amen, jeg elsker deg min Gud og Herre.